Forside Antikvariske bøger Foredrag Rejser til Island Baggrund og CV

Kontakt

www.torbenrasmussen.dk
 

 

Rejseagenten K. Torben Rasmussen

Hvert år siden jeg sidst boede i Island (1993-97) har jeg arrangeret rejser til Island i samarbejde med forskellige operatører, bl.a. Ugeavisen Århus Onsdag (1999), De Frie Skolers Kursussekretariat (1999), Århus Stiftstidende (2002), Lønne Højskole (2002), Ældresagen/FO på Nordfyn (2003) og Dagbladet Politiken & Dansk-Islandsk Samfund (2004) og 2005 for Lønne Højskole.

Fra efteråret 2004 er jeg ansat på deltid hos Iceland Eagle Travel, som hvert år sender mange grupper til Island. Vi laver kun ture til Island, for det land kender vi til bunds. Fra årsskiftet 2006/2007 er jeg ejer og daglig leder af rejsebureauet, nu under navnet Team Island.
Besøg hjemmesiden www.team-island.dk for nærmere information.

Med mit brede kendskab til Island, blandt andet erhvervet ved at have boet der 1 ½ år i midten af 1970’erne og 4 år i midten af 1990’erne, har jeg gode muligheder for at arrangere rejser, som kan tilpasses forskellige behov. Der vil altid indgå møder med lokale mennesker og oplevelser på lidt mere specielle lokaliteter, end ved de mest ordinære ture til det fantastiske land. Det er altid en god idé at forberede en rejse så godt som muligt og derfor har jeg ofte holdt ét eller flere foredrag som optakt til rejserne. Kontakt mig gerne, hvis du eller din forening planlægger en rejse og vil have lidt eller meget hjælp. 
Og husk:
det er ikke længere så dyrt at rejse til landet med de store og dramatiske kontraster – mellem is og ild, kogende vand og is, ødemark og frugtbarhed, saga og computer, middelalder og modernitet, heste og monstrøse jeeps.

Jeg er forfatter til den klassiske rejseguide Turen går til Island (ny udgave medio marts 2004) og konsulent på bogen Rejsen Rundt i Island (begge Politikens Forlag) - se mere på www.pol-forlag.dk

 

K. Torben Rasmussen  Mejlbyvej 670, 8530 Hjortshøj,  tlf: 29 25 60 34  torben@team-island.dk