|
Hvorfor
nu holde foredrag?
Min
baggrund for at holde foredrag fremgår af de øvrige sider på denne
hjemmeside – men min lyst til holde foredrag har at gøre
med min glæde ved at møde og snakke med folk. Et foredrag er efter min
mening og erfaring jo absolut mest vellykket, hvis der bliver sat tanker
på spil, både hos publikum og på samme tid hos den, der starter med
at sige noget.
Der
er med andre ord tale om såkaldte folkelige eller debatskabende
foredrag, som jeg holder for aktivitetscentre, menighedsråd,
højskoler, folkeuniversiteter eller lignende. Der kan også arrangeres
foredrag i mere specifikke sammenhænge, f.eks. for virksomheder, i
forbindelse med konferencer o. lign. Gennem de senere år har jeg holdt
mellem 20 og 35 foredrag pr. år.
Se
den aktuelle liste nedenfor
1) Angsten
for at afgive suverænitet
Det
er en almindelig antagelse, at med renæssancen skabtes individet. De
indtil da relativt stabile rammer om mennesker liv, hvor individet i
højere grad end netop selvstændigt individ, opfattedes som del af en
gruppe eller et fællesskab, blev i løbet af 12-1500-tallet langsomt
afløst af en situation, hvor individet kunne opfattes som mere og mere
centralt.
For
at individet kan opnå større suverænitet, må autoritetsforholdene
for-andre sig: de forskellige autoriteter står generelt for skud i hele
humanis-mens periode. I dag vil vi helst ikke afgive nogen form for
suverænitet.
Foredraget handler om den beskrevne idehistoriske baggrund og om højst
nutidige udtryk for holdningen, f.eks. regeringens populistiske opgør
med såkaldte smagsdommere og eksperter.
2)
Forandring kræver forankring
Kan
man overhovedet forstå den tid, man lever i, hvis man ikke på samme
tid dels er forankret i sin historie og dels søger at skabe konkrete
forestil-linger om fremtiden. Hvorfor hører vi aldrig mere den åbne og
optimistiske talemåde "forandring
fryder"?
Gennem
beskrivelse af vor tids fokusering
på individets betydning, tales der om oprindelsen til den opfattelse,
vi i dag har af individet. Konkrete eksempler fra Folkeskolen,
Folkebiblioteket og Folketinget vil indgå i foredraget som forklaringer
på påstanden om, at individualismen er i færd med at forandre sig til
egoisme. Er fagforeningen HK’s meningsløse slogan for nogle år siden
”Vær solidarisk med dig selv” karakteristisk for vor tid?
3) Hvad kan danskerne lære af det islandske
folk?
Et foredrag om det moderne Island og nogle af landets mange mysterier, bl.a. hvordan en befolkning på 300.700 mennesker, 450.000 får, 70.000 heste og en hel del fisk kan opretholde en fuldt moderne stat med alle dens institutioner og karaktertræk.
De seneste år har vi oven i købet kunnet opleve, at islændingene opkøber Magasin du Nord, Sterling, Maersk Air, Illum, FIH Erhvervsbank…
Hvad sker der dog i Island i disse år? Hænger det hele sammen med en usædvanlig arbejdsomhed og fleksibilitet eller måske med, at der også bor alfer, nisser, gnomer og andre små folk i Island?
4)
Islands moderne litteratur
Gunnar
Gunnarsson og Halldor Kiljan Laxness gjorde for alvor moderne islandske
litteratur internationalt kendt. I dag vedligeholder forfattere som Thor
Vilhjalmson, Einar Már Guðmundsson, Vigdís Grímsdóttir, Einar
Kárason, Steinunn Sigurðardóttir, Hallgrímur Helgason og Sjón den
stolte litterære tradition, der måske stadig har forbindelser til
sagaerne?
Foredraget vil præsentere disse personer og deres bøger gennem
oplæsninger og karakteristik, og endvidere søge at forklare, hvorfor
islandsk litteratur har så stor gennemslagskraft uden for Island i dag.
5)
Islandsk kunst og arkitektur
Den
islandske billedkunst er stadig i høj grad knyttet til landskabet, selv
om de internationale og moderne bølger naturligvis også rammer Island.
Gennem diasbilleder skal vi se på eksempler på ældre og nyere
islandsk kunst og diskutere, hvorfor det ser ud, som det gør.
Den
moderne islandske arkitektur er karakteriseret gennem ikke at
repræsentere nogen særligt specifik national stildannelse. Den gamle
tørvegård er med dens labyrintiske indretning og anvendelse af
islandske mate-rialer et smukt eksempel på naturligt tilpasset byggeri.
Efter 2. Verdenskrig er der blevet bygget virkeligt meget og der bygges
stærkt ekspressivt med anvendelse af vidt forskellige stilarter.
NB:
dette foredrag kan opdeles i to foredrag om hhv. kunst og arkitektur.
6)
Det Langsommes Æstetik
Om
den franske pianist og komponist Erik Satie (1866-1925), den rus-siske
maler Kasimir Malevitj (1876-1935), den danske forfatter Per Højholt
(f. 1928) og om andre eksempler på moderne litteratur og kunst, der er
præget af fraværet af psykologi, indlevelse og handling.
Foredraget handler om, hvorfor kunsten ikke behøver at handle om
noget. Med diasbilleder, musik og digte.
7)
Hullet i muren – om maleren Arne Haugen Sørensen
Et
foredrag om den danske billedkunstner Arne Haugen Sørensen (født
1932), som har haft stor betydning for og på den danske kunstscene fra
slutningen af 1950’erne. Baggrunden for kunstnerens arbejde søges
be-skrevet, og der peges på en række forudsætninger og maleriske
tradit-ioner, der kan medvirke til at forstå kunstnerens aktuelle
billeder.
De seneste år har det kristne fortællings- og billedunivers betydet
meget for Arne Haugen Sørensen, hvis kirkeudsmykninger nu pryder
mere end 15 kirker over hele landet.
8)
Per Højholt – ikke så svær, som man skulle tro…
Det
var vel de morsomme Gitte-monologer fra 1980’erne, der for alvor
gjorde forfatteren Per Højholt (født 1928) kendt for en stor
læserskare. Siden debuten med digtsamlingen Hesten og Solen (1949) har
han udgivet digte, noveller og et par ”romaner”, sidst den meget
omtalte Auricula i 2001.
Med en vis ret har man kaldt ham ”digternes digter”, for hans
betydning for moderne dansk litteratur har været meget betydelig. Der
har ofte været tale om litteratur, som ved første øjekast kan virke
lidt utilgængelig og lukket. Men giver man sig tid – eller bliver
hjulpet lidt på vej – viser det sig, at bøgerne ikke er så svære
endda.
Gitte-monologerne, novellerne og digtene vil blive indsat i en
forståelig og spændende sammenhæng, ligesom forfatterens liv og
baggrund vil blive belyst.
Per Højholts værk er et element i
samtidige internationale litterære (og kunstneriske)
strømninger – denne sammenhæng bliver belyst.
9)
Fra bondesøn til Ridder af den Islandske Falkeorden
En
personlig fortælling om, hvordan det gik til, at en bondesøn fra
Midt-jylland blev direktør for en mellemstor nordisk kulturinstitution
i Island, hvor ambassadører og ministre var daglige
samarbejdspartnere.
Det handler dermed også om Danmarks udvikling fra midten af 1950’erne
til vore dage, om landbrugets afvikling og de unges vej ind til byerne,
uddannelserne, rejserne og de større (eller hvert fald andre)
muligheder. Fortællingen er krydret med morsomme og tankevækkende
oplevelser fra blandt andet Sydamerika og Island.
Desuden
foredrag om andre forfattere og kunstnere, og om islandske eller
samfundsbeskrivende emner ud over de her nævnte – kontakt mig gerne
for et endeligt oplæg.
Prisen
for foredrag er 3.000 kr. + transport
(efter
statens takster)
|
